Nyhedsbrev november 2016

Kære svømmere og forældre

Så er vi godt i gang med vores nye svømmesæson og der er ved at være ro på alle hold, der nu arbejdet målrettet med holdenes målsætninger. Velkommen tilbage til ”gamle” svømmere og velkommen til de mange nye svømmere, som er kommet til klubben. Her er lidt informationer til jer omkring de forskellige svømmehaller, ferieplan og arrangementer i løbet af 2016/17.

 

Kontaktperson

Har I nogen spørgsmål vedrørende jeres barns tilmelding kan I henvende jer til Helle, tlf: 2167 9650, som har telefontid mandag kl. 10-12. I kan også sende en mail til neptun@klub-modul.dk. Skulle I ønske kontakt til en af instruktørerne skal I ligeledes henvende jer til Helle, der sørger for den videre formidling. I skal IKKE MELDE AFBUD, hvis I er forhindret i at møde til jeres svømning en gang eller to, dog vil vi gerne have besked, hvis I ikke kommer i en længere periode!

 

Lysholmbadet (varmvandsbassin) – Undervisning onsdage, torsdage og fredage.

I Lysholmbadet har vi babysvømning, småbørnssvømning (2-4 år) og vandgymnastik/helsesvømning for voksne. Det er blevet et KRAV, at børn der bruger ble SKAL anvende en speciel svømmeble, som hedder Little Swimmers. Bleerne kan sikre os mod de små uheld, der kræver lukning af bassinet og aflysning af undervisningen resten af dagen…. Endvidere yderligere en stram siddende buks/badedragt!

 

Bernadottegården (varmvandsbassin) – Undervisning fredage.

I Bernadottegården har vi småbørnshold og hold for ikke så vandtilvænnet børn samt handicaphold. Her gælder samme regel som i Lysholmbadet, der SKAL anvendes svømmeble og stram siddende buks/badedragt.

Skulle glas dørene ved indgangen være lukkede/låst kan I bruge koden: 1234 – til at åbne.

 

Sct. Jørgensbadet – Undervisning mandage og lørdage.

Her svømmer vores småbørnshold med forældre (4-5 år) – begyndersvømning samt nogle af vores let-øvede hold. Endvidere har vi vandgymnastik og motionssvømning for voksne. Dette er en lille hyggelig svømmehal, hvor vi henviser forældre til at blive i omklædningsrummene, da der hurtigt bliver uro og forstyrrelser omkring bassinet. Forældre er velkommen til at se på undervisningen hver den første undervisningsdag i måneden.

 

Maglegårdsbadet – Undervisning tirsdage.

Her har vi mange slags hold for børn og voksne. Vi har begynderhold, let-øvede, øvede samt meget øvede hold. For de unge mennesker har vi endvidere et unge/livredningshold. For voksne har vi vandgymnastik samt crawl hold. Bemærk venligst at børn fra 7 år og opefter skal i sit eget køns omklædningsrum.
Vi vil gerne opfordre forældre/søskende til ikke at opholde sig omkring bassinet, da det giver en meget stor uro. Vi henstiller forældre til at opholde sig i gangen ved omklædningsrum. Forældre er velkommen i svømmehallen den første undervisningsdag i måneden, her kan I se hvor dygtig jeres barn/børn er blevet.

 

Info til alle

  1. Medbring altid svømmebriller og badehætte
  2. Overhold svømmehallens regler mht. afvaskning og husk at rydde op efter sig! (såsom kiks og affald)
  3. Giv plads i omklædningen til hinanden – brug IKKE mobiltelefoner/tablets i omklædningen!
  4. Børn over 8 år SKAL i omklædningen efter sit eget køn!

 

Feriedage

Juleferie: 19. december 2016 – 1. januar 2017 – Opstart fra mandag d. 2/1-2017

Vinterferie: uge 8, den 20.-26. februar 2017

Påskeferie: 10.-17. april 2017

Sommerferie: fra mandag d. 1. maj 2017 (sidste undervisningsdag er lørdag d. 29/4)

 

Kommende arrangementer Sæt X i kalenderen!

  • Ungdoms-tur søndag d. 20. november 2016 – afholdes i Malmø (Se EVENT)
  • Julesjov søndag d. 11. december 2016 for alle vores hold – afholdes i Roskilde Badet
  • Familie aktivitetsdag/Svøm Langt – mærkesvømning lørdag d. 4. februar 2017 – afholdes i Maglegårdsbadet
  • April stævne med Jyllinge og Roskilde Svømning – info kommer senere.
    Fælles sommerfest/afslutning for alle hold søndag den 7. maj 2017 – afholdes i Roskilde Badet kl. 14-18

Vi håber I alle vil bakke op om vores arrangementer og vi glæder os til at se jer alle sammen!

 

Mange svømmehilsener
Fra bestyrelsen og alle instruktørerne i Neptun Svømmeklub.